Lad os stå for dit selskab eller fest

Et stort, lyst og rustikt lokale, opdelt i niveauer, hvor gennemsigtigheden skaber forbindelse på tværs af rummene. Små hjørner giver plads til intimitet og afgrænsning, samtidig med at de indgår naturligt i den større helhed, hvor mange kan samles og føle sig forbundet.

Bryggerens rummer en særlig energi og danner stadig i dag et miljø, der bringer mennesker sammen. Midt i Carlsberg Byen indrammer bygningen – der oprindeligt var en maltsilo – nu et levende samlepunkt for alle slags mennesker og begivenheder. I fællesskabets ånd bygger vi videre på stedets stolte tradition.

Historien går helt tilbage til 1847, hvor Bryggerens fungerede som spisested for bryggerne. I dag er stedet, i samarbejde med Carlsberg, videreudviklet til et moderne mødested, hvor fortid og nutid smelter sammen. Udover at kunne droppe ind til den lækre, uformelle a la carte menu og de over 22 haner med nøje udvalgte fadøl, så åbnes dørene for brætspil. pool, shuffleboards og dart, samt begivenheder som bl.a spilturneringer, comedy og quizzer, live musik og DJ’s, for ikke at nævne udendørs filmaftener og juleklip med æbleskiver ! Vi bevæger os på tværs af generationer og væver tid og sted sammen i fællesskab.

Visionen er ikke blot at skabe et rum, men et forum fuld af atmosfære og liv – et sted hvor alle kan føle sig hjemme, og hvor stemningen altid er afslappet og indbydende. Tilgængelighed er nøgleordet: Bryggerens er et åbent og varmt sted, hvor kvalitet møder rimelige priser, og hvor alle er velkomne.

Du kan altid kigge forbi – med familien, vennerne eller kollegaerne. Læse lektier, socialisere, tage på date eller blive en del af kulturen gennem special events som foredrag og boglanceringer.

Bryggerens præsenterer et hyggeligt, uformelt pub-bistro køkken, der kombinerer internationale smagsoplevelser med klassiske europæiske husmandsretter, ofte med et moderne twist. Samtidig tilbyder det elegante tre- og fire-retters middage til selskaber og særlige lejligheder. Her møder klassisk europæisk håndværk, moderne, kreative elementer og en stærk sans for sæsonens råvarer. En harmonisk balance mellem tradition og innovation, understøttet af en solid, personlig og uformel servering, som fuldender hele stedets varme og indbydende atmosfære.

Virtuel tour af Bryggerens

Galleri

Teamet bag Bryggerens elsker ganske enkelt at byde velkommen – hvad enten det er til en stille middag med naboerne som gæster eller til de helt store begivenheder som firmaarrangementer, lanceringer og bryllupper.

Bryggerens VIP-område

carlsberg-clover

Bryggerens VIP-område er det perfekte rum til jer, der har brug for nogle dejlige rammer, men samtidig har behov for at kunne være produktive. Der er plads til 25 siddende personer og rummet er udstyret med Standard AV udstyr (TV og mulighed for flip-over). Rummet er ofte lejet ud over frokosten til møder og præsentationer af firmaerne i Carlsbergbyen, så skynd dig at booke

Vind en kande øl efter eget valg

Abbonnér på Bryggerens Nyhedsbrev og følg med i vores mange spændende koncerter og events, få en forsmag på nye retter og modtag eksklusive tilbud. Du deltager i konkurrencen om en kande øl efter eget valg!

* du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet